Se nye billeder, klik her *REJSE FOTO*
Se vores rejseblog, klik her *THAILAND-BLOG* eller her *PHILIPPINER-BLOG*
Vi har taget forældreorlov i 3 måneder og er egentlig på vej til et familiebesøg i Australien - men vi har valgt at lave et 3-ugers stop på Bali. Vores tvillinger på 21 måneder, Hans og jeg befinder os i byen Padangbai, der ligger på Balis vestkyst. For 3 år siden var vi her også. Da forelskede vi os i både øen og dens befolkning, og nu er vi så tilbage igen, men på lidt andre betingelser end sidst, hvor det kun var to rygsække, der var vores bagage.
Jeg ligger stadig og småsover - jeg kan ane, at det er ved at lysne. Hanerne har galet og varslet dagens komme op til flere gange. Jeg kan høre, at personalet på TOBI INN, hvor vi bor, allerede er begyndt at feje med deres små riskoste udenfor. De er tidligt på færde, for de ved, at heden uvilkårligt vil komme og tage energien fra dem op ad dagen. Børnene er begyndt at røre på sig, og jeg ved, at inden længe skal jeg have fisket dem ud af myggenettet, så de ikke når at vække de andre gæster, der bor her, med al deres højlydte energi. En ny dag er startet for os på Bali.
Rygsækkene har vi også med denne gang, men nu er de proppet med bleer og 40 sutter, og der er tilføjet et par ekstra tasker og en tvillingeklapvogn. Bleer er den rene luxus her i Indonesien, og kun et fåtal af indonesiske børn bruger dem. Vi lagde også ud med at være "Åh så naturlige", men det varede lige nøjagtig til det tidspunkt, hvor Mathilde sked på gulvet i en restaurant, så var det altså slut med det naturlige.
Det er formiddag, og jeg sidder i sandet og kigger ud over det blågrønne vand. Ved siden af mig sidder Frederik og spiser en mangofrugt. Mathilde har lystigt smidt sig på maven i sandet ved siden af Hans og ligger og pirker til et stykke koral med en pind. Hun har allerede fået selskab af en lille balinesisk pige ved navn Madè. Hun kommer ofte, når vi er ved stranden og vil lege med os. Hendes mor har et lille udskænkningssted hernede ved stranden og har været meget hjertelig og imødekommende, hver gang vi har vist os. Det er hende, der har sat det lille palmeskjul op til os, så Frederik og Mathilde kan sove middagssøvn under det i ly for solens stråler.
Det er sidst på eftermiddagen - vi er på vej hjem fra stranden gennem landsbyen Padangbai. Vores paraplyklapvogn er på forunderlig vis endnu en gang blevet læsset til bristepunktet. En rygsæk bag det ene sæde med frugt, kiks og en stor flaske vand til at imødekomme tørstige ganer, og spande og skovle og andre sandting bag det andet sæde. Vi møder Ketut, som vihar lært at kende. Ketut og hans kone Ni-Ketut har en datter Putu, som er jævnaldrende med Frederik og Mathilde. Han spørger om vi vil med hjem og hilse på familien og spise et måltid mad med dem. Det vil vi gerne. Børnene sidder flot og troner i klapvognen. De elsker den megen opmærksomhed og smiler og vinker ivrigt, da en flok skolebørn løber forbi os og råber " HELLO BUNTJING".
Inden vi besluttede os for at gøre ophold i Asien med to små børn, gjorde vi os mange tanker og bekymringer. Hvordan ville det påvirke dem at blive taget væk fra de vante rammer i hjemmet og i vuggestuen? Men vores lyst til at prøve vandt, og fra det øjeblik vi satte vores fødder på øen, slappede vi af. Det er helt anderledes beroligende at være midt i hurlumhejet end forestillingen om det, når man sidder om bordet og planlægger hjemme i Danmark. Jeg tror, børn kan mærke deres forældres signaler, og jeg tror, at Frederik og Mathilde kan mærke, at Hans og jeg er afklaredeomkring, at det er i disse tropiske omgivelser vores lille familie skal opholde os nu.
Selvfølgelig er børnene afhængige af, at der altid er en af os i umiddelbar nærhed - vi er trygheden i alt det ukendte. Os og deres elskede paraplyklapvogn.
Vi slår os ned længere tid af gangen, end da vi rejste i 93. Det giver børnene mulighed for at blive fortrolige med stedet, og vi kommer tættere ind på livet af balineserne. Selvfølgelig er det anderledes at rejse med to små størrelser. Alting skal planlægges grundigere, så børnene får deres måltider og søvn, men det er dog ikke anderledes fra, hvad vi er vant til hjemmefra. Det, der er anderledes, er mængden af udstyr, vi har til rådighed, når vi skal udføre de forskellige gøremål. Vi er blevet ferme til at skifte bleer alle steder både i øde rismarker og på overfyldte markeder. Til stadighed ser vi med beundring på de balinesiske mødre, som sjældent bruger bleer til deres børn. De har så meget føling med deres afkom, at de stort set altid ved, hvornår børnene skal af med stort og småt.
Frederik er også lidt utilfreds nu. Han skændes med Ketuts datter Putu om noget legetøj De kommer begge til at græde. Putu får lidt MAMA SUSU - brystmælk, og hun falder hurtigt til ro. Balinesiske børn får bryst op til 3-års alderen. Det er svært for Ni- Ketut at forstå, at Frederik holdt op med at få bryst, da han var 10 måneder gammel og altså ikke kan trøstes af den vej længere. Efter Putus fødsel blev moderkagen begravet udenfor hendes forældres hus. Vi kan se at også i dag er der ofret blomster og dråber af modermælk på stedet - stedet har stor betydning. Putus forældre har også købt nogle stykker legetøj, men de står som pynt i et glasskab. Derfor vækker Frederiks og Mathildes legetøj en del begejstring. Mathilde er ikke færdig med at spise ris endnu. Hun guffer i sig, men er fuldt opmærksom på, at hønsene, der går frit, også skal have deres del.
BUNTJING betyder et tvillingepar bestående af begge køn. Og det er mindre heldigt, for på Bali tror man, at de har haft sex i moderens mave, og derfor er urene. I gamle dage blev børnene adskilt, og pigen blev typisk givet til en anden familie. Helt så strengt er det ikke længere, men familien skal stadig afholde en stor og dyr ceremoni. Til ceremonien beder man guderne om renselse, dels af børnene og dels af hele landsbysamfundet.
Selv om Frederik og Mathilde altså er buntjing svælger de alligevel i en enorm opmærksomhed og interesse. På Bali betragter man generelt børn som væsener med næsten gudeagtig status. Balinesiske børn må helst ikke græde, så alle balinesere er mestre i at undgå konflikter ved at aflede børn ved at lave sjove krumspring eller gi`dem godbidder. Det gælder også personalet på Tobi Inn, som på det nærmeste toppes om at bære rundt på vores børn. Af den grund boykottede Frederik at sidde i sin klapvogn i to dage. Han ville bæres, så vi havde et værre hyr. Man er en ringe balineser, hvis man hæver stemmen over for børn. Derfor fik vi mange misbilligende blikke, da vi havde talt med store bogstaver, og derefter traskede afsted med en storhylende Frederik siddende i sin klapvogn.
Alligevel er det anstrengelserne værd. Vi nyder at være så intensivt sammen med vores børn. Vi er glade for, at vi tog beslutningen om at lave et ophold her. Vi har fået mange store oplevelser netop ved at have børnene med. De har været indgangsvinklen til mange samtaler og kontakter. Faktisk så meget at vi nu kan fortælle de mest gængse ting om børnene på indonesisk.Frederik og Mathilde er årsagen til, at vi er blevet inviteret hjem en del steder, hevet med til en del ceremonier og været med til en balinesisk barnedåb. Fra det øjeblik, flyet landede i lufthavnen, har vi kun mærket hjælpsomhed og varme. Da vi var på Bali for 3 år siden og oplevede, hvor godt børn bliver behandlet her, blev der skabt en drøm i os om èn dag at vende tilbage med vores egne børn. Vi er lykkelige for, at vi fik og tog muligheden, og vi kan nu rejse videre til mosteren i Australien med mange gode og tætte oplevelser i bagagen.
HVAD KOSTEDE DET FOR OS (1996)? : |
|
|
2 voksenbilletter til Australien |
| 18.200 kr. |
2 børnebilletter til børn under 2 år |
| 2.280 kr. |
Afbestillingsforsikring og flyskat |
| 530 kr. |
Vaccinationer |
| 2.000 kr. |
Forsikringer |
| 3.500 kr. |
Forbrug pr. uge på Bali (i alt til mad, overnatninger,transport m.m.) |
| 2.600 kr. |
Mad pr. dag (2 voksne og 2 børn) | fra | 55 kr. til 165 kr. |
Overnatning pr. døgn (for hele familien) | fra | 20 kr. til 75 kr. |
|
|
|
Det er aften, og børnene er kommet i seng. Hans og jeg sidder på teaktræsverandaen og lytter til bølgernes rolige skvulpen, mens vi kigger ud over havet. Vi snakker ikke, men sidder bare hver for sig og lader tankerne flyve. Vi er trætte. I mine drømme havde jeg naivt forestillet mig, at Hans og jeg kunne sidde på verandaen med kolde drinks og diskutere livets store spørgsmål om aftenen. Jeg har slæbt to tykke romaner med og tonsvis af brevpapir. Virkeligheden har været anderledes: Oftest har vi siddet som nu temmelig udmattede, når børnene er lagt i seng. Jeg har læst 50 sider i den ene roman - den anden ligger urørt. Familie og venner har fået et kopi-brev som eneste hilsen herfra. Det er ikke slappe-af-ferie at rejse med små børn. Det kræver energi og organisation.
Leveomkostninger:
Prisniveau (1996)
Det er generelt dyrere at spise og drikke vestligt end hvis man holder sig til det balinesiske køkken.
Børnepleje |
|
|
Bleer, pr stk. | ca. | 3,50 kr. |
Mælk, langtidsholdbart, 250ml | ca. | 2,50 kr. |
Bomuldsvat, til vask og pleje | ca. | 4,00 kr. |
Sæbe, til tøjvask, 1 portion | ca. | 3,00 kr. |
|
|
|
Mad & drikke: |
|
|
Lille vand, ½ liter | ca. | 1,75 kr. |
Stor vand, 1½ liter | ca. | 3,75 kr. |
Cola, 33 cl | ca. | 2,50 kr. |
Nescafe med mælk, krus | fra | 3,75 kr. |
Bali kaffe, krus | ca. | 1,25 kr. |
Carlsberg Øl, 620 ml | ca. | 8 kr. |
Frugt milk shake, stort glas | fra | 12 kr. |
Ris, 1 portion | ca. | 1,25 kr. |
Pommes frites, 1 portion | ca. | 3,75 kr. |
Hvidløgsbrød | ca. | 3,25 kr. |
Tomat suppe, 1 portion | ca. | 3,75 kr. |
Frugt salat, 1 portion | fra | 2,50 kr. |
Humus, 1 portion | ca. | 10 kr. |
Middagretter med fisk, pr. portion | fra | 10 kr. |
Middagsretter med kylling, pr. portion | fra | 15 kr. |
Middagsretter med oksekød, pr. portion | fra | 20 kr. |
Pizza, lagsagne og lign, pr. portion | fra | 20 kr. |
Transport:
Bemoer:
Er små minibusser, der kører lokalt fra by til by. Bemoerne benyttes af de lokale på vej til eller fra arbejde eller markedet, og ofte er bussen læsset med levende høns, kurve med grøntsager eller platikdimser. Der er en god chance for kontakt med Balinesere, specielt hvis man gør sig den ulejlighed at lære de mest almindelige indonesiske høflighedsfraser. Bemoerne er velegnede til en dagsudflugter. Det er klart den billigste transportform.
Turist- shuttlebusser:
Er busser med fast rute fra en større by til en anden. Busserne kører efter køreplan, og man køber et sæde når man køber billet. Turistbusserne er gode når man skal flytte sig fra by til by med al sin bagage, og man kommer langt for 50 kr.
Billeje med eller uden chauffør:
Fra 150-200 kr. om dagen og opefter er det muligt at leje en bil med chauffør. Er man heldig taler chaufføren godt engelsk og så får man en guide med i købet. Det er en fri måde at bevæge sig rundt på, men også meget turistet. Det er rart at have muligheden for at blive transporteret fra punkt A til punkt B uden at skulle tage hensyn til køreplan og stoppesteder.
Vaskerier:
Der findes vaskerier i de fleste byer på Bali. De fleste steder har de udspecificerede prislister med hvad det koster at få vasket tøj for hver enkelt beklædningsdel eller stykke tøj og ofte med en pris for en almindelig vask eller skylning af tøjet. Har man meget tøj der skal vaskes, er det en god ide at prutte om prisen og ikke betale efter prislisten. Tøjet tilbageleveres pænt lagt sammen og pakket i plastposer.
Før vi tog afsted, tænkte vi på, hvordan børnenes maver ville reagere på den indonesiske mad. Selvfølgelig overvejer vi, hvad vi giver dem at spise. Men de samme forholdsregler gælder for børn som for voksne: Vi køber altid vand på flaske, spiser aldrig rå salater eller uskrællet frugt og sørger for, at al kød er gennemstegt. Det er altid muligt at finde noget, børnene kan lide: Overalt på Bali kan man købe retter, der er tilpasset sarte europæiske ganer, og man kan også købe langtidsholdbar mælk.
Hvad nu hvis de bliver syge, så langt fra det trygge danske sundhedssystem? Emnet har krydset vores tanker adskillige gange. Vi har prøvet at tænke risikoen igennem så godt som muligt. Som en ekstra tryghed, slæber vi rundt på et lille lager af medicin. Vores praktiserende læge i Danmark har fortalt os, hvad vi især skal være opmærksomme på, hvis børnene bliver syge. Desuden har vi altid adressen på øens store hospital og 100$ kontant til transport med os, hvis der skulle ske noget. Vi prøver at bruge vores sunde fornuft: Børnene bliver konsekvent smurt ind i solcreme og de får altid langærmet trøje og bukser på om aftenen som beskyttelse mod eventuelle malariemyg. Af samme grund sover de under myggenettet, som vi tager med rundt, fra sted til sted.
Lokalbefolkningens har også en stor viden. Mathilde trådte på en bi og var forpint af smerte indtil en gammel balineser smurte en blanding af olie og hvidløg på. Det er et fællesanliggende for alle balinesere at være opmærksomme på børn - deres egne såvel som turisternes. Hvis der opstår fare har vi flere gange oplevet, at balineserne pr. refleks fordeler sig, så nogle skærmer for faren og andre trækker barnets opmærksomhed i en anden retning, så barnet ikke når at fatte, hvad der har været på færde - en anderledes måde end os der råber " PAS PÅ" til børn. Vi har også oplevet balinesere på stranden, som har henvendt sig til os i bekymring for, at vores børn var for længe i solen.
Her kan du sende os en besked: